I Aarhus Kommune kan du vælge mellem 6 forskellige affaldsløsninger. Er du tilmeldt den ordning, der bedst imødekommer din husstands daglige behov? Læs med her på siden, hvor du finder en oversigt, der fortæller dig, hvad afhentning af affald i Aarhus koster om året.
Hvad koster afhentning af affald i Aarhus?
Når du har adresse i Aarhus, koster afhentning af affald fra 680 kroner om året, hvis du har en beholder på 130 liter stående i indkørslen. I kommunen tømmes alle affaldscontainere hver anden uge med mindre, du har en særlig aftale om at få afhentet affald hver uge.
Har du brug for en beholder, der kan indeholde meget affald, tilbyder Aarhus Kommune også skraldespande på 190 liter og 240 liter. De koster henholdsvis 820 kroner og 920 kroner om året at få tømt.
Til boligforeninger anbefales minicontainere, der kan rumme 400 liter, 600 liter eller 660 liter mad- og restaffald. Priserne på containerne er 1.190 kroner, 1.540 kroner og 1.640 kroner om året. De tømmes ligeledes hver 14. dag.