Du kender det sikkert godt. Det har været en alt for lang dag på jobbet, som har krævet lidt ekstra af dig. Du har derfor kørt lidt for meget på pumperne og føler dig derfor ekstra mør i både krop og sind. Nu er der endelig fyraften, men det kan i den forbindelse være svært at finde ud af, hvordan man bedst og hurtigst falder ned i gear. Du får her fem gode tips til at slappe af efter en stressende dag.
Nyd lidt online underholdning
For nogle mennesker ville dette tips være nærmest kontraproduktivt, for andre giver det stor mening. Nogle mennesker slapper bare bedst af ved at lade sig underholde. Mange vælger her forskellige former for online spil, der kan skabe adspredelse og underholdning.
I den forbindelse vil et online casino ofte kunne byde ind med en bred vifte af spil og sjov. Her er der både farverige online spillemaskiner med sjove temaer eller fordybende kortspil som for eksempel Poker eller Blackjack, som man kan rette sit fokus mod.
Gå i haven
Der findes personer, som aldrig betræder haven andet end når der handler om at slikke sol på terrassen i 25 graders varme. Men så er der også den type mennesker, der slet ikke kan vente på at vintersneen smelter, så man kan komme ud og røre ved jorden og de nye forårsspir.
Hører du til den del af befolkningen, som er født med grønne fingre, så kan du til enhver tid bruge din have som afstresning. Har du ikke en have, så har du måske en lille grøn plet i din baggård, som dine naboer ikke har noget problem med at du opdyrker.
Trænger haven til en kæmpe makeover, hvor der både skal køres jord og haveaffald væk, så skal du måske planlægge dit arbejde på forhånd. Så er der også løbende projekter nok at gå i gang med efter hver eneste arbejdsdag igennem hele foråret.
Slap af med en bog eller en podcast
Finder du bedst ro med kultur i ørerne eller en bog i hånden, så er det måske bare tæppet i stuen du skal ligge under, når du kommer hjem. Der findes i dag en lang række fantastiske podcasts, man kan dykke ned i. Her er alt lige fra forskellige true crime-genrer til programmer om at lære at investere eller spændende interviews med kendte eller betydningsfulde personer.
Er det bøger du finder størst glæde og ro ved, så kender du sikkert også bedst din foretrukne genre eller forfatter. Måske er tiden inde til at læse noget helt nyt? Hvad med en ny digtsamling fra en af Danmarks nye digtere?
Hvad med at dykke ned i et særligt område af verdenshistorien. Det kunne være en spændende bog om anden verdenskrig eller måske bare en bog om lokalhistorie i din hjemby eller hjemegn?
Mediter og skab indre balance
Du kan også vælge at komme helt ned i gear, sådan i helt bogstaveligt forstand, når du kommer hjem fra en stresset dag på arbejdet. Du kan vælge at begynde at meditere for derigennem at få skabt den helt perfekte indre ro og balance.
Du har måske allerede hørt om meditation fra venner eller medier, og du har sikkert hørt en masse godt. Det er fordi der efterhånden foreligger så meget videnskabelig dokumentation for at meditation er sundt for krop og sjæl.
Du kan vælge at låne en bog på biblioteket om meditation eller du kan vælge at følge et online meditationskursus på nettet. Uanset hvad så handler det bare om at komme igang, hvis man har gået og tænkt på at starte. Alle ting kræver øvelse, men så er det godt at meditation fremfor alt kun handler om at sidde stille og fokusere på sin egen tilstedeværelse.
Det skal dog siges. at det ikke altid er lige nemt bare sådan at sidde stille. Det finder man først for alvor ud af når man starter med at meditere. Det går her ofte op for en hvor mange forstyrrende elementer man faktisk omgås i løbet af en dag.
Løb en tur
Det lyder som en dårlig idé for de fleste, men det er faktisk et ganske fint tip, selv for dem, der ikke er vant til at løbe. En løbetur skaber en masse hormoner i kroppen, hvoraf en af dem er de såkaldte endorfiner. Endorfiner udskilles også under sex, når vi har det sjovt eller når vi er forelskede.
Det er især følelsen af endorfinernes effekt, man for alvor får at mærke efter en løbetur. Her vil man ikke blot føle sig behageligt træt, man vil også ofte føle sig mere rolig, mere fokuseret og mere glad. For dem der stadig har lidt kræfter i benene, vil en løbetur derfor altid være et godt råd ovenpå en lang og stressende dag.